Indrømmet … den her, så jeg egentlig ikke frem til. Jeg var ikke synderligt imponeret over Suicide Squad, og generelt synes jeg, at DC halter gevaltigt mht filmatiseringen af deres tegneserier.
Der skal dog ikke herske tvivl om, at Nolans Batman-trillogi (specielt The Dark Knight), ligger i min absolutte top 3 over all-time favoritfilm.
Men resten af deres line-up har bare slet ikke imponeret mig. Wonder Woman var dog ikke horribel, som fx. Justice League (se min dom over den, hvis du tør 😀 ). Så derfor var jeg skeptisk over for Birds of Prey, da den jo ligger som en slagt efterfølger til Suicide Squad.
Psychologically speaking, vengeance rarely brings the catharsis we hope for.
Harley Quinn
Men det hænder jo, at man bliver overrasket.
Lad mig dog med det samme sige, at det jo ikke er en fantastisk film. Det ligner lidt, man han skelet til Deadpool, og hans måde at bryde den 4. væg på. Og så prøvet, at gøre dem kunsten efter her … det lykkedes bare ikke – og det er sjældent sjovt, som fx. Deadpool er – konstant.
WOOO! Who’s having a good time?
Black Mask
Selve historien er også en smule tynd. Man kunne sagtens have kogt suppen lidt mere ind, og derfor fået lidt mere konsistens brygget ind i historien. Men omvendt, gør den helle ikke nogen fortræd.
Det samme gælder karaktererne. Margot Robbie er god som Harley Quinn, men manus lader hende bare ikke rigtig udvikle karakteren, der ender en smule 2-dimentionel. Og det samme gælder også for Ewan McGregor, der tager rollen som filmens skurk. Han gør det god, med det han har at arbejde med. Men igen, det er ikke nok!
Dog skal den have den ros, at mange af kampscenerne er sygt godt eksekveret!
All in all en film, der egner sig godt til en fredag/lørdag aften, med en skål pop-corn og en glas cola. Men det er ikke en film, der hænger fast – den er let fordøjelig … hurtig ind, hurtig ud.
