Tenet

Jeg ved ikke, om jeg denne gang skal starte med slutningen og slutte med starten … eller omvendt? I hvert fald ville det jo være lige i filmens ånd.

Tenet er en virkelig svær størrelse at skulle anmelde – specielt uden at spoile for meget af handlingen.
For hands down, er det een af de bedste film jeg nogensiden har set. Men det er også en film, der virkelig kræver, at man følger med. Der sker en del ting, og både den ene og anden vej (har du set den, ved du hvad jeg mener), der altså kræver fokus.

Men følger man med, bliver man ført ind i en sci-fi-udgave af James Bond, med smukke kvinder, skurke og – nå ja – anderledes gadgets, som er hele filmens omdrejningspunkt.

I’ll see you in the beginning, friend.

Neil

Det er Christoffer Nolan der har skrevet og instrueret filmen. Det er ingen hemmelighed, at han er en af mine all-time favorit-instruktører, og jeg havde da også glædet mig meget til Tenet. Heldigvis udkom den i de danske biografer mens de stadig var åbne, så jeg nåede at se den der. Jeg er dog sikker på, at det stadig er en über-fed film, hvis man ser den hjemme … men biografoplevelsen er jeg super glad for, at jeg fik.

Og, ja, jeg havde som sagt glædet mig… og gud hvor blev jeg bare SLET IKKE skuffet.
Nolan formår, med sin vanlige fortællestil, igen, at fucke med tid og sted. Denne gang bare langt mere kreativt end både Inception og Interstellar. Jeg er stadig, totalt på røven over, hvordan den menneskelige hjerne overhovedet kan skrive sådan en historie … og ikke mindst, hvordan det er lykkedes VFX-folkene, at gøre hans vision levende.

You have to start looking at the world in a new way.

Priya

I hovedrollen som The Protagonist, ser vi John David Washington … jeps, søn af Denzel.

Tenet
Konklusion
Det er intet mindre en livs-pensum at se den her film. Den bryder grænser, både med historiefortælling og VFX. Den sætter dit hovede på en kæmpe rutchebanetur, som du i lang tid efter stadig kører på. Jeg kan virkelig ikke anbefale Tenet nok.
Skuespil
9.3
Manus
10
Production Value
10
Positivt
Historien
Effekterne
Christopher Nolan
Robert Pattinson
Negativt
At den desværre ikke fik den tid i biograferne den fortjente pga Covid19
9.8
Karakter