Efter den uventede succes og spænding fra den første film, The Meg, havde jeg store forventninger til dens efterfølger, The Meg 2. Den oprindelige film formåede at finde en balance mellem spænding, action og en smule humor, hvilket gjorde den til en dejlig overraskelse for mange. Dog lever efterfølgeren ikke op til den samme magi.
Selvom The Meg 2 byder på imponerende visuelle effekter og nogle hjertebankende øjeblikke, mangler den originalitet og charme, som gjorde den første film så speciel. Plottet føles en smule genbrugt, og karakterudviklingen er ikke så robust, som man kunne håbe på. Det er tydeligt, at filmskaberne har forsøgt at skrue op for actionsekvenserne og de mere intense hajmøder, men de har mistet nogle af nuancerne, som gjorde den oprindelige film så engagerende.
Det skal dog siges, at The Meg 2 ikke er en komplet skuffelse. Der er øjeblikke med ægte spænding, og billederne, især undervandsscenerne, er prisværdige og til tider faktisk virkelig flotte. Det er bare, at når man sammenligner den med dens forgænger, føles det som en forspildt mulighed.
Og så er Jason Statham god i roller som denne – der jo ikke ligger langt fra den han spiller i The Fast & the Furious. Han har den rette mængde bad-ass og humør der gør, at han bliver seværdig.
Hen mod slutningen kammer det hele lidt over og bliver måske lige lovligt fantastisk. Og så må jeg bare sige, at jeg virkelig savnede The Meg … altså den store haj. Vi ser faktisk meget mere til et andet forhistorisk dyr, som både kan være i vand og på land. Om det er opdigtet eller ej, er jeg lidt ligeglad med. Det er bare lidt dumt.
Afslutningsvis kan The Meg 2 muligvis appellere til de mest dedikerede fans af genren, men det er svært ikke at føle en smule skuffelse, især når vi ved, hvad franchisen er i stand til at levere. Lad os håbe, at hvis der kommer en tredje film, finder den tilbage til hjertet og sjælen af, hvad der gjorde den oprindelige så speciel.
